Lige om lidt udkommer Inge-Maries nye album Værd at huske med 12 nyinspillede numre, arrangeret og produceret af Søren Bundgaard, og indsunget af Inge-Marie her i sommeren 2024. Albummet bliver tilgængeligt på flere forskellige musiktjenester, hvor du kan downloade. Vi synes dog, at de efterhånden gode gamle cd’er kan noget. Derfor har Inge-Marie fået trykt et lille oplag af fysiske cd’er. Så længe lager haves kan du bestille disse. For at være sikker på at få et eksemplar kan du allerede nu forudbestille et eller flere eksemplarer ved at sende mig en personlig mail på nielsen.ingemarie@gmail.com, så finder vi ud af det.
Numrene er fra de gode danske gemmer fra 1850’erne og frem til 1970’erne.
Hør en lille smagsprøve fra CD’en i videoen herunder.
Det har stået lidt stille med opdateringer på denne hjemmeside siden 2019. Men det er ikke fordi, der ikke er sket noget. Efter en stille periode under corona er Inge-Marie kommet godt i gang igen, og har en hverdag med musikudgivelser, koncerter og projekter, og kvalitetstid med sine tre døtre, tre svigersønner og tre børnebørn. Inge-Marie blev nemlig mormor til sit tredje barnebarn i 2022.
I samarbejde med Søren Bundgaard blev Inge-Marie i slutningen af 2022 igen aktuel med tre nye singler: “Lad os fejre dagen”, “Født til kærlighed”, “Lad lyset være tændt”, “Jeg vil flyve mens jeg synger”.
Inge-Maries CD Evig Sommer er i 2019 nomineret til årets album, hvilket i sig selv er en stor ære. Inge-Marie har for første gang skrevet alle sangene selv. Og i teksterne ligger der gemt så mange facetter af livet og søgen efter det gode og det bedste ved livet. Vi alle kender til sorg og vi alle kender til glæde. Titlen på cd’en Evig Sommer, betyder i Inge-Maries univers – Livet, og søgen efter glæde og Livets bedste muligheder
Inge-Marie leverer glad og hyggelig underholdning med masser af sange og med rig mulighed for at synge med på “alle dem man kender”
Inge-Marie har efterhånden samlet en hel del af repertoiret fra Giro 413 samt Dræsinebandens sange og kan levere flere forskellige shows, og hver gang er hun iført de så velkendte og festlige kostumer
Inge-Marie blev i 2018 nomineret til Kvindelig dansktopsolist 2018, og det var jo ret stort, at få den ære. Det er ikke bare noget man lige får, men en stor tilkendegivelse og skulderklap.
Inge-Marie har rejst sig, og er nu i gang på lige fod med sine “gamle” kolleger i showbizz-branchen igen, og med denne nominering, slås dette fast.
“Jeg er meget taknemmelig for denne ære”, udtaler Inge-Marie, “og så lykkelig for at være en del af showbizz igen, hvor jeg er ved at finde min plads blandt mine dejlige kolleger. tusind tak til alle der har støttet og hjulpet mig med dette. En speciel tak til Andy Hansen, Jørgen Kristiansen, Helle og Henrik, Søren og Helle, Johan , min familie og mange flere”
Vi har været i gemmerne for at finde en masse gamle sjove fotos frem med Inge-Marie fra tiden før Dræsinebanden, hvor Inge-Marie var pop-sangerinde i pop-rock-bandet Chickens, og senere var med i datidens X-factor, hvor hun var udvalgt til at være årets kunstnerinde, som skulle frem. Dette skete i samarbejde med Johnny Reimar, som opdagede hende, og sammen lavede de singlen “Per, Poul og de andre”. Og selvfølgelig er der også en masse skønne backstage-fotos, som ikke har været bragt før, fra tiden i Dræsinebanden, som var den vigtigste tid i Inge-Maries og Andreas’ fælles karriere.
Inden Inge-Marie rigtig fik gang i musikken i hele landet startede hun i rock-pop-bandet Chickens som hun dannede med fire andre fra sin fødeø Ærø.
Karrieren tog fart og kom uden for fødeøen, da Inge-Marie blev opdaget af et af datidens meget kendte ansigter, Johnny Reimar. Inge-Marie var med i datidens X-factor, hvor hun blandt andet fik lavet nyt image af stylister og makeup artister. Tanken var af skabe et popsangerinde ud af en hidtil ukendt sangerinde.
Bare ung, smuk og 20 år gammel!!!!
… Og så kom Andreas
Og så faldt Inge-Marie pladask for denne spraglede, farverige, livlige, poetiske, gale bulderbasse af et stykke mandfolk, sin Andreas.
De mødtes i Sverige – nærmere bestemt Karlshamn, hvor de begge var blevet udvalgte til at repræsentere Danmark på den Skandinaviske Musik Festival Østersøfestivallen. Inge-Marie udvalgt i kategorien pop-genren, og Andreas og hans duo udvalgt i folk-genren.
Og så tog det fart med familieliv, ægteskab, børn og fælles musikkarriere, hvor Andreas stod for at skrive næsten alle musikgruppens sange, ligesom han var den ene af gruppens frontfigurer, der spillede guitar, sang, talte på scenen og ikke mindst stod dagligt for det tunge arbejde med at skaffe jobs, få nye idéer og være gruppens egen booker.
Inge-Marie var frontfigur og sangerinde, syede selv alt sit scene-tøj, de prangende hatte, var Andreas’ kreative sparringspartner, regnskabsholder, komponerede også nogle af gruppens melodier, samt holdt skik på og passede hjemmet og parrets tre døtre hjemme, så de ikke behøvede gå i institution. I stedet kunne parret klare sig med hjælp fra bedsteforældre, barnepiger og ung pige i huset i de travleste år med små børn og sene arbejdstider.
På billederne her er Dræsinebanden begyndt at få stor succes med deres guldpladevindende pladesalg og optrædener i hele Danmark, hvor de næsten altid har spillet for udsolgte huse, og masser af publikummer og var kendte for netop at kunne dette. Bandet er flere gange blevet tilbudt kontrakter og musikjobs i både Sverige, Tyskland, Japan, Grønland og Nashville i USA, men de har altid takket nej, da de gerne ville holde sig til Danmark.
Aktuelt er Inge-Marie nomineret til Dankstopprisen 2017. Nærmere bestemt: Familie Journalens Læserpris. Hvis du vil hjælpe, så stem på hende ved at skrive: FJK IM og send til 1266
Nyt. Nyt. Nyt. Så er min nye CD Inge-Marie Synger Grete Klitgaard Klassikere endelig udkommet. Jeg har glædet mig. Det er muligt allerede nu at købe numrene som downloads på nettet via Sony Music. Herudover udkommer min CD også i fysisk form, og den sælges foreløbig via min mailadresse Nielsen.ingemarie@gmail.com
Min nye CD indeholder 10 af de populære og elskede sange som Grete Klitgaard lancerede i 50’erne og start 60’erne samt et potpourri over 4 sange, så i alt 14 Grete Klitgaard sange er repræsenteret på CD’en
Nogle af de sange, jeg har valgt at synge, er blandt andet, “Hvide rose fra Athen”, “Han skal i glas og ramme” og “Violer til mor” m.fl.
Min datter er begyndt at lægge vores musik på YouTube – flere videoer følger senere. Skriv hvis der er et bestemt nummer, du gerne vil have lagt op, som det næste.
Så har du lyst til at lytte til nogen af de mange sange fra min og Andreas’s karriere er du velkommen til at besøge min og Dræsinebandens YouTube Channel, eller du kan lytte til videoerne herunder.
Du kan selvfølgelig også bare skrive til mig og bestille cd’er, som jeg sælger HER.
Et knippe hø og en flaske brændevin – Dræsinebanden, 1989
“Inge-Marie synger Raquel” tilgængelig, og kan købes på Sony’s hjemmeside 🙂
Albummet med de 12 sange udkom d. 27. april 2015. Sony har åbent for bestillinger af CD’en, som flere til min store glæde har forespurgt på. På den måde behøver du ikke ud i butikken, men får til gengæld CD’en direkte leveret af Post Danmark 🙂
“Inge-Marie synger Raquel” er et album med 12 af Raquel Rastennis største hits. Raquel Rastenni ville være blevet 100 år, i år. Det fejrer og hylder jeg ved at genindspille de gamle klassikere, og samtidig tager jeg på turné rundt i landet og synger Raquels sange, samt fortæller historier om hende og fra hendes liv. Hvilket er en stor ære for mig.
Det vil være mig en stor glæde, hvis du har lyst til at bestille cd’en, eller købe den i en af butikkerne, og i så fald ønsker jeg dig en forhåbentlig hyggelig og god fornøjelse med din nye CD.