… Om mit liv, og hvorfor jeg laver denne side…
Hvorfor jeg fortsætter som udøvende kunstner……
Jeg har siden mit 12. år, sunget og spillet guitar på diverse scener over hele landet. Først som sangerinde i dansebands, og siden 1988 som medstifter i Dræsinebanden sammen med min mand, forfatter og komponist Andreas P. Nielsen. Min mand var en fantastisk digter, og skabte vores univers igennem mange vidunderlige år som musikalske udøvere. Jeg har siden jeg mistede min kæreste og bedste ven, Andreas, ikke kunnet forestille mig et liv med musik længere. Men jeg er ved at komme tilbage til livet, og ønsker igen at tage rundt og synge for det danske publikum, som jeg elskede så højt. Dog for mindre forsamlinger end tidligere. Jeg kan slet ikke lade være længere, og jeg håber rigtig mange vil tage imod mit tilbud, og bestiller en omgang underholdning med Inge-Marie. F.eks på det lokale plejecenter, i kirker og lign. steder. Læs mere om musikalsk underholdning ved at klikke her.
Hvorfor jeg skal være terapeut……
Jeg har, så længe jeg kan huske tilbage fra mine barneår, været fulgt af et klarsyn, som har bragt mig forskellige oplevelser, livet igennem. Det har både været præget af angst for hvad der foregik omkring mig, til uhyre spændende oplevelser. Efterhånden har jeg lært mere og mere om livet og mig selv, i glæde og sorg. Men hele tiden har denne særlige evne fulgt mig. Jeg har brugt mine evner som healer på mine nærmeste, inden jeg besluttede at uddanne mig.. F.eks. som når jeg, da mine børn var små, og blev syge, healede dem, så symptomerne forsvandt. Men for 3 år siden startede jeg på diverse kurser, for at udvikle mine muligheder for at behandle andre. Jeg har gennemført kurser i Reikihealing, som jeg benytter, dog i min egen form, så det er en god blanding, som passer for min måde at heale på. Jeg har også gennemført kurser i tankefeltterapi, hvor man har muligheden for at behandle traumer, hvor klienten føres igennem oplevelsen som har ført til traumet, mens terapeuten samtidig banker forskellige steder på kroppen. Denne form for terapi, er en måde at opløse fobier og traumer, som sætter sig forskellige steder i kroppen, og viser sig som ondt i fysikken eller i psyken. Jeg har et stort ønske om at bringe, helbredelse, og dermed glæde og lettelse i mine klienters liv og hverdag. LÆS MERE OM MIN BEHANDLING HER.
Kh. Inge-Marie